Den firlængede gård står for mange som en smuk hjørnesten i dansk arkitekturhistorie. Gårdtypen dannes over flere århundreder, og da den når sin harmoniske, sammenbyggede form i første halvdel af 1800-tallet, er den allerede blevet umoderne som produktionsanlæg. På trods af det lever den firlængede gård videre i generationer. Folk elskede tilsyneladende gårdspladsens intime rum og den betydning, der lå i at bo på en rigtig gård med en port, allé og en blodbøg og flagstang i haven.

Esben Hedegaard begyndte på Landbygningsmuseet Den fynske Landsby i 1982, mens han stadig studerede. Han blev i de følgende år daglig leder af et team, der undersøgte bygningsudviklingen på 1050 fynske landbrugsejendomme fra ca. 1800 til nutiden. Undersøgelsen og 40 års arbejde med bygningskulturarv har gjort Esben Hedegaard til en specialist indenfor området, og hans foredrag i ind- og udland om temaet er utallige.

Eksempler på afholdte foredrag:

• Danske landbygninger.
• Landbyggeskik.
• Fynsk landbrugsbyggeri før og nu.
• Landbrugsbyggeri i Danmark 1850-1960.
• ”Man skæmmer ikke sin fædrene jord ved at bygge med bliktag!” Sydjyske forhold i det danske landbrugsbyggeri 1850-1940.
• Gårdnavne i skik og brug.

.